Plisségardiner findes i mange forskellige varianter. Fra de ”simple” gardiner med matchende overkasser til luksusudgaven, som giver vinduet et moderne og luksuriøst look. Overkassen på disse plisségardiner er så lille og diskret, at den næsten ikke bemærkes, når gardinet er kørt op. Vælg et plisségardin, hvis du vil have en fleksibel løsning og flot design.

PLISSÉ FORENER DET BLØDE STOF OG ENKLE LINJER

Plisségardiner er med til at give rummet et blødt og stilfuldt udtryk og de fylder desuden minimalt, når de er trukket op. Med plisségardiner kan du både regulere lysindfaldet og udtrykke din helt egen stil, så indretningen og plisségardinerne harmonerer med hinanden. Du får du en fleksibel gardinløsning, der passer til alle vinduesformer og døre. Plisségardinerne fås derudover i mange forskellige farver og kvaliteter, så det passer ind i din bolig- eller kontorindretning.

Vælg imellem det lette transparente stof eller det tætvævede mørklægningsstof alt efter dit behov. Mulighederne er uendelige, så kig rundt for at lade dig inspirere eller kontakt os for råd og vejledning omkring valg af plisségardiner.

STILA LIGHT-BLOCK – PLISSÉGARDIN MED 99% MØRKLÆGNINGSEFFEKT

Ønsker du mørklægning af et vindue, så tilbyder vi plisségardiner i en stoftype, der er dobbelt plisseret. Imellem stoflagene er der således et hulrum, som er belagt med et mørklæggende materiale, ofte en sølvfarvet belægning. Lyset kan således ikke trænge gennem stoffet. Hullerne til optrækssnorene løber inde i hulrummet, og der er derfor ingen synlige huller, hvor lyset kan trænge ind. Plisséstoffet skæres så tæt på vinduesrammens breddemål, som det er teknisk muligt, oftest vil dette være rammens breddemål minus 5 mm.

Dette medfører, at der langs begge sider i vinduesrammen er en åben afstand mellem stoffet og vinduesrammen på ca. 2,5 mm. Gennem disse 2,5 mm, hvor der ingen afdækning er, kan dags– eller lampelys udefra trænge ind i rummet.

For at stoppe lysets indtrængen, har Stila opfundet Stila Light-Block, som mørklægger rummet 99,9%. Opfindelsen består af en T-skinne, som monteres i vinduesrammen. I plisséstoffets over- og underliste udstandses en slids på ca. 2 cm dybde og 0,5 cm bredde. Ved monteringen af gardinet føres slidsens åbning ind i skinnen. Dette standser effektivt lyset udefra.

PLISSÉSTOFFET HOLDES EFFEKTIVT PÅ PLADS

Med Stila Light-Block skinnen, får du en enkel montering, helt uden efterjustering. Den maximale hældning og den maximale bredde vil afhænge af stoftypen. En 25 mm plissé-type vil kunne klare op til 120 cm bredde ved hældning på 30 grader. En plissé vil kunne klare op til 160 cm bredde ved en hældning på 30 grader. Stila Light Block kan monteres helt vandret, og leveres med alle betjeningstyper, også motoriseret. Du er velkommen til at høre mere om Stila Light-Block ved at ringe til os.

VI KOMMER HJEM TIL DIG MED VORES GARDINER

Kunne du tænke dig at se vores store udvalg af Plisségardiner, så ring til os, eller udfyld formularen her på siden, og så kommer vi ud med gardinbussen til dig. I gardinbussen har vi et stort udvalg af gardiner med, så du kan se hvad der er at vælge mellem. På denne måde undgår du at købe de forkerte gardiner, da der er en fagmand til at råde og vejlede dig i hvilke gardiner der passer ind i dit hjem. Vi hjælper både med form og figur på gardiner, så dine gardiner passer perfekt til dine vinduer.

Kontakt os i dag, og få gardinbussen ud til dig, helt uforpligtende.